I mit tilfælde havde jeg i går aftes besøg af nogle veninder til tapas og Asti inden vi skulle i Tivoli friheden og høre Marie Kay.
Denne omgang tapas bestod af rugbrøds bruschetta i 2 versioner;
Den ene med friske tomater, olivenolie, hytteost og friskhakket basilikum. Den anden med hvidløg, olivenolie og frisk basilikum og lidt hakket rosmarin. Hvis man er til ristet rugbrød er det super lækkert når det bliver bagt i ovnen med fyld ovenpå. Rugbrødet bliver sprødt og får en lidt sødlig smag.
Ud over bruschetta havde jeg lavet et fad med små bøffelmozerellaer, boretagneløg, oliventapanade, bruschettapesto, kalamari-oliven, oksespegepølse, valnøddeost og valnødder i myntesirup.
Og så en klassisk salat til; rucula, balsamico-glace, hvidløgsbagte tomater og breseola, drysset med frisk basilikum.
Jeg frydes hver gang jeg kan fylde min tallerken med "jænne gue saer" og sidde og nyde maden sammen med gode venner...
Men tilbage til hvad rester af tapas egentligt hedder? Jeg har tendens til at overvurderet liiiiidt, hvor meget, der bliver spist, når jeg laver tapasanretninger... Det hænger nok også lidt sammen med, at jeg som værtinde lever efter devisen; hellere lidt for meget end lidt for lidt...
Der er derfor ofte rester.
Jeg brugte denne gang resterne til at lave noget, jeg selv synes minder om verdens lækreste sandwich.
Der var et stykke focacia-brød tilbage. Og her takker jeg Rema 1000 for at have indgået et samarbejde med bavinchi. Det er virkelig lækkert brød de laver! Brødet blev skåret over på tværs og lagt i ovnen. Derefter smurte jeg brødet med en gourmet pesto de San genovese fra Magasins Mad&Vin afdeling. Sandwichen blev fyldt med frisk basilikum, oksespegepølse, resterne af frisk bøffelmozerellaer, seniorordninger soltørrede tomater.
