tirsdag den 18. marts 2014

Kyllingebryst med tomatpesto og blomkålspuré

Denne fasteopskrift nr. 35 blev til en aften, hvor jeg uventet havde fri fra job og derfor havde en oplagt mulighed til at forkæle mig selv med lækker aftensmad.

Ingredienser kylling:

1 kyllingebryst (190 g, 200 kcal)
1 spsk pesto (10 g, 50 kcal)
5 sorte oliven (20 g, 30 kcal)
1 fed hvidløg (5 g, 5 kcal)

How to:
Oliven hakkes i små stykker og blandes med finthakket hvidløg. Kyllingebrystet flækkes halvt igennem på langs, således, at der dannes en lomme. Olivenstykkerne og hvidløg fyldes i Kyllingebrystet. Pestoen smøres ud over Kyllingebrystet og det sættes i ovnen ved 200 g i ca 30 min.

Ingredienser blomkålspuré:
Halvt blomkålshoved (200 g, 70 kcal)
2 fed hvidløg (10 g, 10 kcal)
Lidt vand
Lidt revet muskatnød (2 g, 2 kcal)
Salt og peber

How to:
En gryde tændes så den er meget varm.
Bunden fyldes med lidt vand, så den lige er dækket. Blomkålshoved skæres i grove tern. Stokken kan sagtens skæres med. Hvidløget skæres i skiver. Blomkål og hvidløg hældes i gryden. Det ristes hurtigt af og der skrues ned for blusset. Tilsæt evt. Lidt mere vand, så gryden ikke koger tør. Efter ca. 20 min er blomkålen mør. Der må gerne være lidt bid i stadig.

Gryden tages af blusset og blomkålen blendes kort med en stavblender til den ønskede konsistens. Smages til med salt, peber og muskatnød.

Tilbehør:
Rucula (25 g, 7 kcal)
Champignoner (100 g, 16 kcal)
Parmesanost, frisk revet (20 g, 100 kcal)

Ruculaen skylles og lægges på et stykke papir. Champignonerne skylles og skærres i kvarte. En pande tændes på høj varme. Champignonerne ristes på den tørre pande. De må gerne blive lidt mørke og ristede. Når champignonerne er færdige hældes de ud over salaten og toppes med den friskrevne parmesanost.

Kalorier i alt for måltidet, 490...

Mættende, velsmagende og hurtigt...


Ingen kommentarer:

Send en kommentar