tirsdag den 31. december 2013

Lille nytårs aften...

Så er der temmelig meget op over, at der skal være styr på nytårsmenuen... Sidste år stod den på 12 rettersmenu (se tidligere opslag ) i år er jeg kun én til at lave mad, så det bliver mere moderat; en 5-retters menu!

Jeg glæder mig rigtig meget til at forkæle mine gæster med en masse god mad (forhåbentligt!!!) og menuen er planlagt efter, at vi skal have god tid til at nyde retterne og til at nyde hinandens selskab! Og så er det planlagt efter, at jeg ikke skal stå i køkkenet hele aftnen, mens mine gæster bliver ladt alene!

Men inden det kan blive nytår, er man nødt til at holde en prøvemiddag... Eller i år blev det faktisk nærmere til en lille nytårsaften...

Middagen bestod først af gravet laks... 



Dernæst skulle Webergrillen bruges for sidste gang i 2013...

Det blev til den mest cliché 90'er menu; flødekartofler, bønnesalat og flankesteak...



Men der er intet galt med cliché, når det virker...

Vi sluttede af med et stykke bryllupskage, jeg havde fået med hjem fra et bryllup!


Guft siger jeg bare... Chokoladebund med brun chokolademousse, hvid chokolademousse og skovbær! Hold nu op det var godt! Brudeparret blev sendt mange kærlige tanker, da vi nød bryllupskagen med et glas af den utroligt lækre dessertvin, de havde valgt til! Vi snakker fuglesang, altså... Og det kommer altså da en person, der ellers ikke er så meget for desserter...

Alt i alt var det en dejlig måde at fejre at det var dagen før nytårets komme... Også selvom der ikke var noget af menuen fra dagen før dagen, der skulle bruges til selve nytåret... Hvor andre glæder sig til jul, så er nytårsaften altså noget helt særligt for mig. Fordi det ofte er noget af det bedste mad, man får hele året, og fordi charmen altid lige får en tand ekstra...



mandag den 23. december 2013

Middag med tømmermænd

Jeg havde været til julefrokost med mit arbejde og må erkende, at det jeg havde formået at indtage i løbet af dagen derpå mest vari flydende format eller i familie med peanuts... 

Om aftnen skulle jeg have besøg af en kammerat og ham fik jeg overtalt til at tage nogle gode bøffer med op til mig... 

Jeg havde i mit køleskab et hokaidogræskar liggende. Og det skulle bruges i dagens anledning...


Græskaret blev skåret i tern og smidt i en gryde sammen med en masse løg g hvidløg og lidt vand... Og så fik det lov til at stå og simre, mens resten af middagen blev tilberedt... 

Som tilbehør blev det til sukkerbagte løg... Almindelige hvide løg hældt over med noget flydende margarine og sukker og så ellers i ovnen indtil løgene er bløde og møre og sukkeret karamelliserer...



Jeg lavede også en gang squash-stave viklet om med røget filet... Det var egentligt et resultat af, at jeg havde en squash men til gengæld var løbet tør for grønne bønner i fryseren...



Bøfferne fik en tur på grillpanden og fik så en klar krydder/mandelsmør ovenpå...

Det hele blev serveret med resterne af en timian-sauce fra madlavningskursus...
Alt i alt et glimrende måltid...







torsdag den 19. december 2013

Det Glade Vanvid...

I fredags var det tid til Mad med Morten! Vi skulle med at spise på restaurant Det Glade Vanvid! Det er en koncept restaurant, der ligger ned ved lystbådehavnen i Aarhus, ved siden af Clausens fiskehandel, og jeg må sige, at jeg er imponeret! 

Tilbage til konceptet...
... Det er egentligt ret simpelt! Man kommer kl 18.30. Ikke 18.15 (så kommer man til at stå og vente) og ikke 18.45 (så kommer man til at gå glip af aftnen) og hele arrangementet er ovre kl 21.30... Man skal selv forsyne sig med vin fra en vinbuffet og man får serveret 4 retter, der er bestemt på forhånd - man kan altså ikke få med uden ost eller med uden hvidløg...

Da vi ankom stod første ret allerede på bordet sammen med et glas Lambrusco og det stod pænt og ventede på os!
Retten var en lille appetizer med
Let syrlig Torskesylte med julesennep på hvedekernesalat med peberrod rævesauce, æggesne & rødbedesalat med persillemarinade! Super smagfuldt!

Dernæst var det tid til at forsyne sig med hvidvin fra vinbaren! Morten valgte den af de 3 hvidvine, der var karegoriseret som værende fed (de andre var frugtig og let) -  vinen var super smagfuld. Med lukkede øjne næsten som en rødvin! Virkelig en lækker vin! Og den passede perfekt til Forretten.

Forretten var en
Laksecrepiné på Sønderjysk hvidkål med muskat, syltede løgflager med karry & smørstegt revet rugbrød hertil brunet smør, grønkålsskum med røget spæk & rødkålscrudite med trøffel-citronmarinade... Virkelig god kombination med de søde løg, den luftige skum, den knasende topping og det samlede smagsindtryk! Guf!

Så var det tid til hovedretten... Det var gris med gris på! Og jeg var imponeret!
Hovedretten var en skank af gris med sur-sød sirup af kanel, intens kryddersauce & safran braiserede skorzonerrødder hertil jordskokker med svesker, sprødt flæskesvær & Waldorfsalat. Det smagte så godt og kombinationen af sød, sprød og gris var så lækker!
 
Vinen til maden var bestemt heller ikke at kimse af. Og selvom etiketten mest lignede noget fra en dårlig rødvin fra Aldi, så var den helt perfekt og kraftig smagfuld til den lidt fede ret.

Da vi kom til desserten var jeg faktisk allerede mæt. Og jeg er egentligt ikke den store dessert spiser, men man skal jo lige smage... Og det er jeg glad for jeg gjorde!!!
 
Desserten var en glöggkage med karamelis & syltede mandariner hertil let frossen nougatmousse med orangecoulis, luftig creme på ris a la mande & knuste pebernødder.

Det smagte simpelthen så lækkert og jeg sad nærmest og himlede med øjnene og kom med små uhhhhhhmmmm-lyde!

Alt i alt var det en glimrende aften! Faktisk må jeg sige, at det nok er det bedste måltid, jeg har spist på en restaurant i Aarhus i den tid jeg har boet her!

Det er bestemt ikke sidste gang, jeg har besøgt restaurant det glade vanvid - tværtimod bliver det nok svært at vende sig til mindre ved besøg på andre restauranter i fremtiden!

Jeg vil klart anbefale alle, der skal have en god madoplevelse at besøge restauranten! Morten og jeg har allerede nu aftalt, at alle menuer i månederne fremover er nødt til at blive afprøvet... Jeg glæder mig allerede til at se, hvad de finder på i januar...




lørdag den 14. december 2013

Det virker altså for mig der her...

Den sidste måned har bragt mange udfordringer... Vi har haft den afsluttende runde i specialeskrivningen, jeg har haft travlt på job, jeg har skulle læse til eksamen, der har været julefrokoster og generelt har det været en måned med mange planer og aftaler. Det er alt sammen anledninger til at spise for meget, forkert og for ofte! 

Alligevel har jeg præsteret at holde min 5:2 diæt med 2 ugentlige fastedage...

Månedens udfordringer har medført store udsvingninger på vægten! Det var temmelig frusterende at se tal, der gik den forkerte vej, men omvendt har det ikke været mere, end hvad man kan forvente... Jeg har haft temmelig meget stilstand i mit vægttab, hvilket har medført, at håbet om at nå de magiske 70 kg inden jul er blevet sat i skammekrogen! 

I stedet for at give op, bestemte jeg mig for at fokusere på den energi, jeg får ved faste og på de sundhedsmæssige fordele! Og så blev jeg så stædig, at jeg til sidst tog afsted til det der træning! Det var virkelig rart at komme afsted igen! På en uge var jeg afsted 3 gange (det fordobler ca. Antal gange i 2013 !!!) jeg var meget stolt! Og fyldt af energi... 

Men så meldte hverdagen sig atter med lange dage på job og med specialet og det gik lidt i sig selv! Samtidig kan sådan en lang dag, hvor man virkelig skal bruge hovedet godt medføre, at jeg ikke kan overskue at planlægge mad... Det er nemt nok at lade være med at spise om dagen. Men om aftnen!!! Altså nogle gange er det svært ikke at gå ud og kigge i køkkenskabene efter noget, der kan gøre korrekturlæsning interessant! 

Jeg bestemte mig for, at hvis jeg virkelig ikke kunne undvære mad, så måtte jeg spise 10 mandler. Det stabiliserer blodsukkeret, indeholder sundt fedt og ikke mindst tilfredsstiller det min snack-trang, når den bliver for påtrængende!

Igen tænkte jeg, så må vi bare se, hvordan det går... I sidste uge havde jeg som nævnt i tidligere opslag en aha oplevelse af de store, da vægten var gået ned af trods en weekend uden noget, der ligner en grøntsag. I denne uge er det endnu bedre!!! 

Status er nu, at jeg nærmest tror på de magiske 70! Måske ikke inden jul, men så i det mindste inden nytår! Samlet vægttab 6,2 kg. her til morgen - og det var endda ikke efter en fastedag! Jeg er simpelthen så glad for resultatet og jeg nyder at blive mødt med komplimenter og at jeg ikke længere føler mig som en strandet hval! 

torsdag den 12. december 2013

Mere madinspiration fra madlavningskursus

Sidste torsdags var der endnu en gang madlavningskursus. Det var 4. gang spændende mad med finesser og endnu en gang var det superhyggeligt! Efter min mening var menuen den til dato bedste... 

Vi lavede en mandelgratineret kalvetournedo med bagte rodfrugter og ristede kartofler! So good... 


Inden vi gik i gang med at lave maden til aftnens menu gennemgik vores underviser principperne i, hvordan man renser og graver en laks. Vi fik allesammen et stykke med hjem, som vi kan spise, når fisken er færdig gravet...

Resterne af laksen, blev til en omgang lakseskrab, der blev anvendt sammen med løg til en omgang laksetarter... Fin lille portion som forret! 

Efter at have lavet fisken klar var det tilbage til aftnens menu!

Bøffer af kalvefillet...
Blev servereted rodfrugter, timiansauce, mandelsmør og små kartoftler med friske krydderurter...

Endnu et lækkert måltid, der gav massere inspiration til at skulle hjem og lave endnu mere mad...




onsdag den 11. december 2013

# 25 Kylling med grønsagspesto og squash röstikugler






Grønsagspesto:

Ingredienser:
Ca. et kvart brocollihoved (100 g, 32 kcal)
1 gul peberfrugt (100 g, 30 kcal)
1 fed hvidløg (2 g, 2 kcal)
1 rød chili (10 g, 10 kcal)
2 spsk syltede peberfrugt strimler (20 g, 5 kcal)
Oliven olie (10 g, 82 kcal)

I alt pesto, 161 kcal

Det hele hældes i en foodprocessor og køres indtil det har en cremet konsistens og smages til med salt.

2 Kyllinge bryster sættes i ovnen med pestoen over. (280 g, 295 kcal)

Squash röstikugler:
1 stor squash(300 g, 54 kcal)
1 æg (90 kcal)
Diverse krydderier og krydderurter.

How to:
Squashen rives og lægges i et mørkt klæde og vandet presses ud af squashen. Derefter hældes squashen i en skål og vendes med 1 æg og der tilsættes diverse krydderier og krydderurter, som man måtte have lyst til...

Squashkuglerne sættes i ovnen og bager ved 200 grader i ca. 20 min. Er et glimrende alternativ til kartoffel rösti..


Kcal i alt 600, pr. person 300 kcal...

Hvis man har brug for mere mad kan der serveres med grønne bønner, en grøn salat eller nogle asparges i svøb...

Ellers er der også plads til, at man får noget at spise til morgenmaden...

mandag den 9. december 2013

Når det belønner sig at faste...

Efter længere tids stilstand på vægten - eller det vil sige, faktisk udsving på vægten, men den forkerte vej - blev jeg rigtig stædig! Jeg tog mig derfor sammen og kom afsted op at træne! I den forgangne uge havde jeg så min dårligste fastedag indtil nu. Jeg havde noget arbejde, jeg bare skulle have klaret, men hele dagen var jeg ukoncentreret og kunne kun tænke på mad...

Til sidst bukkede jeg under efter flere timers knurrende mave trods kaffe, vand, mere kaffe og mere vand! Jeg gik op til frokost og lavede en tallerken salat med 2 frikadeller til... Efter frokosten var koncentrationen en helt anden og jeg ik lavet det arbejde, jeg skulle...

Om aftnen tog jeg til step for at få forbrændt lidt kalorier og for at få plads til noget aftensmad også (jeg KAN ikke gå i seng med knurrende mave) og gentog derfor en fasteret fra tidligere med salat, røget filet, tomater og lidt dressing og peanuts...

Jeg overskred vist dagens samlede kalorieindtag en lille smule, fordi jeg ikke ved, hvad der præcis var i frikadellerne i kantinen, men jeg tænkte, at i det mindste fik jeg trænet...

Jeg synes ugen var meget udfordrende, fordi jeg havde madlavningskursus torsdag og der var julefrokost på kontoret fredag... Lørdag var appetitten næsten ikke eksisterende, så det meste jeg indtog var i flydende form, men aftensmaden var intet mindre end fantastisk mod mine tømmermænd... Søndag havde jeg andendagstømmermænd og indtog ikke noget, der ligner en grøntsag! Jeg tænkte, at så må jeg bare betale regningen og give den gas med både faste og træning i den kommende uge, men nej!!! Resultatet på vægten her mandag morgen var gevinst! Jeg vejede mindre end jeg har gjort i hele mit fasteforløb og og og ikke nok med det, jeg kunne mandag morgen tage et par bukser på, jeg ikke har kunnet være i i flere år!!!
Måske det bare er okay, at kroppen får et chok i ny og næ og ikke alting går op i at tælle kalorier! Nu har jeg i hvert tilfælde endnu en gang fået motivation til at fortsætte på diæten... Hvor er det dog fantastisk!!!

søndag den 8. december 2013

Supper der smager...

Løsningen på aftensmad, der bare skal laves let og hurtigt: suppe!

Og denne gang endda færdigkøbt piftet op med ekstra tilbehør... 

Karrysuppe med kylling og brocolli:

Ingredienser:
Karolines 4% karrysuppe (400 g, 280 kcal)
Kyllinge strimler (75 g, 60 kcal)
Brocolli i små buketter (100 g, 32 kcal)

I alt 372 kcal

Toscansk tomatsuppe med kylling og frisk basilikum:

Karolines toscansk tomatsuppe, 4% (400 ml, 265 kcal)
150 g Kyllingestrimler (120 kcal)
Revet ost (30 g, 80 kcal)
Frisk basilikum til pynt

I alt 465 kcal

Hawaii karrysuppe
Karrysuppe (500 ml, 350 kcal)
Kyllingestrimler (75 g, 60 kcal)
Ananas (100 g, 50 kcal)
Squash (100 g, 18 kcal)

I alt, 478 kcal


fredag den 6. december 2013

God mad med gode venner...

Når jeg ikke har fastedag, så synes jeg, det er fantastisk at lave super lækker mad med mine venner og ikke tænke over, om der er smør i (det er der!!!) om fløden er light (det er den ikke!!!) og om der bliver drukket rødvin både før, under og efter maden (det gør der!!!)... 

En af de bedste ting ved 5:2 diæten er, at  jeg kan tillade mig at gøre lige, hvad jeg har lyst til på ikke-fastedage! 

I lørdags var jeg sammen med nogle af mine bedste venner og vi skulle bare hygge med fælles madlavning!
Det var ikke mig, der havde stået for indkøb eller planlægning af menuen, men jeg fik lov til at være med i køkkenet...

Jeg elsker at lave mad sammen med andre, når det er dem, der står for menuen, for så har jeg muligheden for at lære nye tricks!

Denne lørdag stod menuen først på eb porre/fiskeret...
Først blev porre og hvidløg varmet ved svag varme i en gryde... Derefter blev tilsat chilipulver og safran pulver sammen med noget fløde. Et par minutter før servering blev skruet op for blusset og tilsat friske rødspættefileter skåret i fine tern... Det smagte himmelsk og porrene fik virkelig lov at komme til sin ret!

Dernæst var menuen oksespidsbryst i trykkoger... Kødet blev brunet på panden og lagt i trykkogeren sammen med en masse grøntsager.


Mens kødet blev færdigt tilberedtes tilbehøret...

Først en blomkålssalat med fintrevet blomkål, friskhakket chili, frisk korriander, limesaft, finthakkede forårsløg, lidt parmesanost og salt og peber...

Dernæst små portionstærter med svampe, spinat, ost og parmaskinke...


Rösti-kugler med revet kartoffel og en masse krydderier serveret med estragonmayo...

Det hele smagte virkelig lækkert og jeg fik en masse ny inspiration med hjem!

Jeg glæder mig allerede til at forsøge mig med röstikugler med squash og til at gentage blomkålssalaten som alternativ til bulgursalat på en fastedag... Og endnu mere glæder jeg mig til næste gang jeg skal mødes med mine venner og lave mad over en gang vin til kokken i dejligt selskab...

onsdag den 4. december 2013

Salat er ikke bare slankemad...

...Det kan være så meget mere!

Indrømmet, når man tænker slankekur, kan ordet salat let snige sig ind i ret mange menuforslag! Råkost og kaninføde er bare ikke lige mig! Heldigvis kan det også være en glimrende spise - eller det kan det i hvert tilfælde blive, hvis man gør sig umage og fokuserer på smagen og detaljerne...

Her er 2 forslag til yderst velsmagende salater, der gør sig glimrende til frokost... En salat med spicy barbecuekylling og en salat ægte italiensk inspireret med Carpaccio!

Salat med spicy barbequekylling:
Feldsalat (30 g, 10 kcal)
1 kyllingebryst i strimler (130 g, 132 kcal)
1 spsk barbecuesauce, røget (10 g, 12 kcal)
1 dl vand 
3 tomater i kvarte/både (50 g, 10 kcal)

I alt : 164 kcal

How to:
Salaten skylles og sættes til at dryppe af.
Kyllingebrystet (forstegt, var en rest i køleskabet) skæres i strimler og lægges på panden sammen med barbequesauce og vand. Steger indtil barbequesaucen karamelliserer... Herefter tilsættes tomatbådene.

Kyllingen lægges ovenpå salaten og så er der serveret...

Carpacciosalat:
Ingredienser:
Feldtsalat (30 g, 10 kcal)
Balsamicoglace (5 g, 13 kcal)
5-6 skiver Carpaccio (70 g, 75 kcal)
1 spsk Olivenolie (5 ml, 42 kcal)
Revet parmesan (10 g, 40 kcal)
3-4 cherryblommetomater (50 g, 10 kcal) 

Bruscetta(kan udelades, hvis man gerne vil gemme kalorierne til om aftnen)
2 små stykker fuldkornsflutes (30 g, 75 kcal)
Bruschettapesto (10 g, 26 kcal)

I alt: 294 kcal (uden bruscetta, 193 kcal)
 
How to:
To tynde skiver brød smøres med bruscettapesto og sættes i ovnen. Ristes til kanterne af brødet er helt sprøde... 
Feldsalat skylles og gøres klar.
Ovenpå hældes lidt balsamicoglace og der lægges nogle skiver carpaccio ud over... Overhældes med lidt olivenolie med citronsmag og der toppes med friskrevet parmesan og friske tomater i kvarte...

tirsdag den 3. december 2013

Mere fredagshygge....

Jeg er stadig meget forfalden til det italienske køkken!

I fredags havde jeg en fredag uden faste- det var en sand fornøjelse! 

Jeg kom hjem efter en lang og travl dag med specialeskrivning og havde bare lyst til lige at forkæle mig selv... Og så er madlavning glimrende til at koble af med!

Først lavede jeg en lille portion suppe... Det var sådan en færdigkøbt sag fra Karoline, men den smager virkelig godt! Sådan en skål rygende varm og letkrydret  suppe er glimrende, når der er kold udenfor!

Derefter lavede jeg en platte med diverse italienske småretter! Det tror jeg aldrig, jeg bliver træt af... 

Denne gang lavede jeg en brocollisalat med små brocollibuketter, lidt finthakket løg, lidt røget filet skåret i helt små stykker. Det hele blev vendt med lidt fromage frais, lidt salt og drysset med ristede hasselnøder...
 
Derudover ristet rugbrød,Lakridsost, syltede grønne tomater, artiskoktapanade, grøn pesto og to slags pølser.. 
 
Som varmt lavede jeg bruschetta med soltørrettomattapapanade og revet ost og lavede nogle ovn-bagte karamelløg...
 
Det smagte bare dejligt og blev nydt med et godt glas rødvin!
 
Selvforkælelse på en ikke-fastedag er nu bare skønt...

mandag den 2. december 2013

Mmmmmmm morgenmad...

Jeg har aldrig tidligere været den store morgenmadsspiser, men efter jeg er gået i gang med 5:2 diæten har det ændret sig! Meget endda! Det er som om, at jeg når jeg går i seng på en fastedag, bare glæder mig morgenmaden som et lille barn glæder sig til juleaften!

Hvis jeg har fastedag en fredag, så er det allerbedste at stå op lørdag morgen og lave en god morgenmad til mig selv! For det meste er det omelet med hytteost, en ostemad og en god kop kaffe med mælk!

Omeletten er nogle gange akkompagnieret af ristet røget filet som substitut for bacon og andre gange lægger jeg den sammen med peberfrugt eller tomater...


Det smager virkelig skønt og det er rart at have noget at se frem til...

En anden bonus ved at have fastedag om fredagen er, at lørdagen bliver dobbelt så lang, når man ikke vågner med tømmermænd. Jeg har en helt anden energi... Og så synes jeg, det er rart, at jeg dagen efter en fastedag altid føler mig lettere og friskere. Det er især rart de dage, hvor man skal i byen om aftnen, at man ikke føler sig som en sæk kartofler... 

Men tilbage til morgenmaden...

Efter jeg er startet på 5:2 diæten, gør jeg mere ud af at sidde over maden og smage ordentligt på den og nyde hver en bid. 

Opskriften på omeletten er ret enkelt;
2 æg
Rørt med en spsk hytteost
Livet revet muskatnød 
Et drys salt.

Steges på pande med god belægning med sølvpapir over. Omeletten hæver op og bliver dejlig luftig... Det tager ca. 5 min at lave...
 
Her er omeletten pyntet med rød peber og frisk basilikum inden jeg foldede den... Det er virkelig godt med kombinationen af den luftige omelet, de sprøde grønsager, den smeltede ost i omeletten og den smagfulde basilikum... Og så kan omeletten faktisk også spises som enten frokost eller aftensmad på en fastedag...