mandag den 2. december 2013

Mmmmmmm morgenmad...

Jeg har aldrig tidligere været den store morgenmadsspiser, men efter jeg er gået i gang med 5:2 diæten har det ændret sig! Meget endda! Det er som om, at jeg når jeg går i seng på en fastedag, bare glæder mig morgenmaden som et lille barn glæder sig til juleaften!

Hvis jeg har fastedag en fredag, så er det allerbedste at stå op lørdag morgen og lave en god morgenmad til mig selv! For det meste er det omelet med hytteost, en ostemad og en god kop kaffe med mælk!

Omeletten er nogle gange akkompagnieret af ristet røget filet som substitut for bacon og andre gange lægger jeg den sammen med peberfrugt eller tomater...


Det smager virkelig skønt og det er rart at have noget at se frem til...

En anden bonus ved at have fastedag om fredagen er, at lørdagen bliver dobbelt så lang, når man ikke vågner med tømmermænd. Jeg har en helt anden energi... Og så synes jeg, det er rart, at jeg dagen efter en fastedag altid føler mig lettere og friskere. Det er især rart de dage, hvor man skal i byen om aftnen, at man ikke føler sig som en sæk kartofler... 

Men tilbage til morgenmaden...

Efter jeg er startet på 5:2 diæten, gør jeg mere ud af at sidde over maden og smage ordentligt på den og nyde hver en bid. 

Opskriften på omeletten er ret enkelt;
2 æg
Rørt med en spsk hytteost
Livet revet muskatnød 
Et drys salt.

Steges på pande med god belægning med sølvpapir over. Omeletten hæver op og bliver dejlig luftig... Det tager ca. 5 min at lave...
 
Her er omeletten pyntet med rød peber og frisk basilikum inden jeg foldede den... Det er virkelig godt med kombinationen af den luftige omelet, de sprøde grønsager, den smeltede ost i omeletten og den smagfulde basilikum... Og så kan omeletten faktisk også spises som enten frokost eller aftensmad på en fastedag...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar