Nåååååårhhhhmmmm så er jeg i gang med at blogge….

Jeg har en veninde, der ligesom jeg gerne vil tabe sig en lille smule… Hun sendte mig et link angående den her nye bog om at faste 2 af ugens 7 dage og spise normalt de resterende 5 dage. Først slog jeg det hen! Jeg er Livsnyder med stort L, Madelsker med stort M og indrømmer gerne, at jeg bare ikke er slankekurs-typen… Jeg ejer ikke en badevægt og lever i det hele taget nok lidt for meget efter filosofien om; ”hellere tyk og glad, end ingen aftensmad…”.

Men for at være solidarisk godtog jeg før sommerferien i, at det skulle være et projekt i efteråret… Jeg indvilligede i, at det skulle prøves, men advarede samtidig min veninde om, at det der ”fasteri” helt sikkert ikke ville være mig. Hvis det bliver for hårdt og jeg ikke ser resultater, så er jeg helt sikkert den første til at kaste håndklædet i ringen.

D. 17. august 2013 blev så dagen, hvor 5:2 kuren blev sat i gang. Jeg havde egentligt tænkt mig, at nu skulle jeg først liiiiiige læse bogen om det… Så var der liiiiiige et kursus med arbejde, hvor vi skal bo på hotel i 4 dage og ”udsættes” for servering af mellemmåltider i samtlige pauser. Derefter skulle jeg liiiiige holde noget fødselsdag, så der var masser af undskyldninger for, hvorfor opstarten af kuren skulle udsættes…

Men lørdag formiddag havde jeg endnu ikke liiiiiige fået taget mig sammen til at gå i Føtex efter noget, der kunne omdannes til morgenmad. Jeg kom til at tage en pause på sofaen, hvor jeg åbnede bogen, jeg havde lånt af min veninde. Efter at have læst det første kapitel, havde jeg allerede truffet en beslutning. Turen i Føtex efter morgenmad blev afløst af en sms til min veninde om, at nu var det sat i gang. Og selve morgenmads-måltidet blev skiftet ud med en tur i Inspiration efter en badevægt og i boghandleren efter mit eget eksemplar af bogen ”5:2 Kuren”, så jeg til enhver tid vil kunne læse mig til inspiration, slå om i bogens tabeller og blive inspireret af opskrifterne heri.

Jeg er vant til at gå mange timer uden mad. Det har bare aldrig været systematisk for mig tidligere. Jeg er vant til en til tider knurrende mave, hvilket mine kollegaer fra kontoeret kan bevidne… Det skræmmer mig ikke at være småsulten, men jeg har nok haft tendens til at ”belønne” mig selv på de dage, hvor jeg har gået en hel dag uden at få noget at spise før om aftnen. Belønningen har været et stort måltid, der har været startet med en masse små-spiseri i køkkenet mens jeg lavede maden og efterfulgt af diverse søde sager… Sådan et belønnende måltid kunne godt vare fra jeg kom hjem fra job og indtil jeg gik i seng…

Den første dag efter principperne i 5:2 gik rigtig godt…

Jeg bestemte først, at det skulle være den første dag i mit nye liv op ad formiddagen, så jeg besluttede mig for, at springe både morgenmaden og frokosten over og så få mig et dejligt velsmagende og mættende aftensmåltid.

I løbet af eftermiddagen begyndte maven at knurre mere og mere. Jeg var sulten, men det var ikke noget, der ikke kunne klares med et stort glas danskvand og en stor god stærk kop sort kaffe. Efter kaffen lagde jeg mig til at læse i en bog. Der gik ikke længe før jeg begyndte at få ret tunge øjenlåg og det endte med, at jeg måtte lægge bogen fra mig og overgive mig til en kortere ”morfar” – om trætheden var resultat af manglende morgenmad og frokost eller om det skyldtes, at jeg havde haft en temmelig hård uge på job efterfulgt af kun 6 timers nattesøvn ved jeg ikke, men uanset hvad vågnede jeg op efter middagsluren med masser af energi. Jeg fik ryddet op i min lejlighed, vasket noget tøj, besvaret mails og lavet alt forberedelsen til aftensmaden. Efter forberedelserne til maden, fik jeg en pludselig lyst til at lave nogle maveøvelser (WTF ikke? Hvem F**den ”får lyst til” lige at lave nogle maveøvelser?) Så energiniveauet fejlede ikke noget…

Så kom tiden endelig til dagens første måltid. Kl. var ca. 19 og på det tidspunkt havde jeg ikke fået noget at spise siden popcorn i biografen ved 22-tiden dagen før. Det måltid var velovervejet. Jeg kan godt lide at lave mad. Og jeg kan godt lide at lave god mad. Men jeg tror godt, at jeg kan sige, at mit aftensmad på den første dag efter 5:2-principperne er et af de mest planlagte måltider, jeg nogensinde har spist…

Før jeg fortæller om mit utroligt planlagte måltid og hvor meget jeg nød det, må jeg nok hellere kort ridse principperne i 5:2 Kuren op, skulle der være nogen, der ikke har hørt herom. Det går i korte træk ud på, at man over ugens 7 dage har 2 faste dage. Der er ikke tale om fuldstændig faste, men en ”let faste”, hvor ens kalorie indtag sættes ned til ca. 25% af det man normalt indtager i løbet af en dag. For kvinder vil det sige 500 kcal for mænd 600 kcal. De resterende dage på ugen spiser man fuldstændig normalt. Der ikke noget man ikke må og der er ikke noget der er forbudt. Selvfølgelig skal man ikke grovæde på de dage, hvor man ikke faster. Ideen bag 5:2 er netop, at det samlede kalorieindtag over ugen mindskes, hvorved vægttabet opstår.

Som sideeffekt af 5:2 er en række positive sundhedseffekter. Der er lavet undersøgelser, der tyder på, at en livsstil efter kuren principper kan resultere i en bedre generel sundhed, længere levetid, mindsket risiko for cancer og forbedrede tal i forhold til risikoen for diabetes 2 og astma. Alt det sundhedsmæssige vil jeg ikke komme nærmere ind på og for interesserede kan referencerne til studierne læses i bogen 5:2 kuren af Michael Mosley og Mimi Spencer (Politikkens forlag, 250 kr. ) - principperne beskrives ligeledes på hjemmesiden the fast diet

Men tilbage til mit måltid. Jeg havde besluttet mig for, at jeg ville bruge alle 500 kcal på mit aftensmåltid. Og det skulle være godt. Og det skulle nydes i fulde drag. Valget faldt på en salat. Men ikke bare en salat. En rigtig lækker en af slagsen.

Jeg har aldrig være meget for råkost, så når jeg tænker salat, tænker jeg smag. Masser af smag, tak!. Jeg har aldrig været en af dem, der spiser for at leve. Jeg elsker, når maden både tilfredsstiller mine øjne, mine smagsløg og min appetit.

Resultatet blev en kyllingesalat med masser af lækre sager

Måltidet var, når jeg selv skal sige det VELLYKKET!

Efter måltidet, tænkte jeg et øjeblik… Men hvad nu? Jeg er jo stadigvæk sulten. Så drak jeg et glas vand mere og efter det, var sultfornemmelsen helt væk. Det gode var, at jeg var mæt på den gode måde. Intet behov for at lægge mig en time på sofaen og slå mave og intet behov for hverken søde sager eller kaffe til at hjælpe mig med at fordøje. Bare mæt og tilfreds.

Status efter dag 1: Jeg er optimist.

Okay, selvfølgelig er det let nok den første dag, hvor motivationen virkelig er på sit højeste. Men helt ærligt, så tror jeg virkelig på det her projekt. Jeg forventer ikke noget magisk og pludseligt vægttab på 5 kg. på 14 dage. Til gengæld regner jeg faktisk med, at det her er noget, jeg kan holde.

Der kommer til at være dage, hvor 500 kcal kommer til at føles som ingenting og hvor min mave bare skriger på en kugle paradis-is eller et glas rødvin, men det gode ved 5:2 kuren er jo, at det må jeg måske ikke lige få i dag på min fastedag, men jeg må godt i morgen… Og jeg glæder mig…

I bogen af Michael Mosley og Mimi Spencer lægges der op til, at man skal have 2 separate fastedage – altså ikke to dage i træk. Det har jeg tænkt mig at følge. Så valget er faldet på mandag og torsdag. Dog med forbehold for, at der vil være nogle uger, hvor der er andre dage, der passer bedre ind i min hverdag. I bogen lægges der derudover op til, at man spiser et morgen-måltid og holder 12 timers pause for så at spise et aftensmåltid. Opskrifterne i bogen er ligeledes tilrettelagt efter dette. Det er ikke den strategi, jeg har tænkt mig. Jeg ved af erfaring, at hvis jeg først spiser noget om morgenen, så vil jeg også være sulten resten af dagen. Hvorimod hvis jeg slet ikke får noget, så kan jeg sagtens holde mig kørende uden mad indtil aftensmaden…

Det er derfor en udfordring, at jeg i stedet for ”bare” af følge opskrifterne i bogen, rent faktisk er nød til selv at tilrettelægge mine måltider. Men som tidligere nævnt, så kan jeg rigtig godt lide at lave mad… Det er en form for terapi for mig, så Challenge Accepted!

Og hvorfor så en blog om alt det her…?

Tjooooo… Jeg har i længere tid forsøgt at følge principperne i bogen ”Spis Maven Flad” og samtidig fulgt med i diverse andre madblogs. Fælles er, at der er tale om mad, der begrænser indtaget af hurtigt omsættelige kulhydrater. Det princip gør sig også gældende for opskrifterne i 5:2 kurens fastedage. De blogs jeg har fulgt, har inspireret mig til at dele mine egne billeder af den mad, jeg laver løbende på instagram… Jeg siger ikke, at jeg er gourmet-kok. Langt fra. Men jeg kan som tidligere nævnt godt lide god mad og mad, der tilfredsstiller alle sanserne – ikke bare maven. Og når jeg laver mad, ynder jeg gerne at tage billeder heraf. På dette års Skanderborg festival mødtes jeg med en del mennesker, som jeg ikke har set i længere tid og noget af det første mange af dem sagde til mig var ”Hold nu op! Jeg har set de mad-billeder, du lægger ud på nettet. Hvor ser det godt ud..” eller ”Hvaaae…? Hvornår er det lige, at du inviterer mig på middag? Det ser virkelig lækkert ud, det mad du laver..” – Så jeg tænker, at det ikke kan skade, at dele mine kulinariske udfoldelser med andre.. Dem, der ikke gider se på det, kan jo bare lade være…

Og så tænker jeg. Det kan jo være, at der er andre derude, der føler 5:2 kuren og som ligesom jeg har tænkt sig at pulje alle kalorierne på fastedagene sammen til et måltid og som kunne bruge noget inspiration til at sammensætte nogle måltider…  Og selvom der ikke er nogen, der kommer til at bruge bloggen til noget som helst, så kommer det her til at være en motiverende faktor for mig… Et sted, hvor jeg kan blive holdt op på at følge principperne og hvor jeg kan dele både gode og dårlige erfaringer. Og samtidig et sted, hvor den mad – læs. Den LÆKRE mad – der må indtages de 5 dage i ugen, hvor der ikke er faste kan blive hyldet…

Mit mål er, at jeg gerne skulle være 10 kg. lettere, når jeg når julen og samtidig vil jeg gerne være 10 cm mindre rundt om maven… Nu er projektet sat i gang, badevægten klar til kamp og min motivation for at efterleve det her helt i top!