onsdag den 30. oktober 2013

Mad med blomkål...

Efter at være blevet inviteret på pizza med blomkål hos en veninde besluttede jeg mig for selv at springe ud i mad med blomkål.

Jeg er ambivalent. På den ene side, så minder blomkål mig mest om noget, der er blevet kogt sammen med kartofler og gulerødder og serveret med sovs og karbonader – ikke lige min livret. 
Ideen om gammeldags blomkål tiltaler mig ikke...

På den anden side, så er blomkål sundt og bestemt mættende. Og hvis det kan gå i stedet for nogle af de tomme kylhydrater, der bare fylder, så er det jo ret fantastisk.
Så nu har jeg tænkt mig at prøve det af!
Pizzaen med blomkålsbund var første forsøg (se fasteopskrift nr. 16) og blev ret vellykket. Næste forsøg skal boller i karry med blomkålsris og dernæst tænker jeg at springe ud i en ærte-risotto med blomkålsris.
Jeg vil også forsøge mig med blomkålsgratin og med sushi med blomkålsris. Derudover har jeg tænkt mig at afprøve blomkålspure som et alternativ til en kartoffelmos under en gryderet og jer skal også prøve at lave blomkålskroketter i ovnen som alternativt tilbehør til en kødret i stedet for de grønne bønner, jeg ellers forfalder til.
Men første step for at komme i gang med projekt blomkål er, at jeg skal have købt mig sådan et. Det tror jeg aldrig tidligere er sket i al den tid, jeg selv har stået for indkøbet til køleskabet. Jeg gælder mig til at se, hvad projektet munder ud i – om ikke andet, bliver det sjovt at udforske blomkålets muligheder og begrænsninger.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar