tirsdag den 5. november 2013

Mere mad...

Jeg har lige været på kursus i København endnu en gang... Det er en af de situationer, hvor det ikke er muligt at kontrollere 100%, hvilken mad, der bliver serveret! Tidligere ville det have været noget af det, der fik mig til at udsætte et hvert forsøg på at holde en diæt, men jeg kan nu (med stolthed i stemmen!!!) sige, at jeg kan tage på kursus, uden det er et problem for mig!!!

Jeg tog allerede afsted til København lørdag, men fordi jeg sidste uge allerede havde overstået mine fastedage onsdag var der fri leg både lørdag, hvor den stod på hygge og rødvin og søndag, hvor den stod på mere hygge og brunch... Mandag var første kursusdag og vi blev forplejet så rigeligt i løbet af dagen. Om aftnen var vi ude at spise og fandt en dejlig og bestemt anbefalelsesværdig 3-retters på Peder Oxe på Gråbrødre Torv... Først fik vi hjemmebagt brød med lækkert saltet smør som appetizers, derefter carpaccio til forret, ko med bearnaise til hovedret og til sidst en tærte med chokolade mousse til dessert!
Det var super lækkert mad! Men det lækreste ved det var, at jeg kunne nyde at spise det og jeg faktisk ikke havde dårlig samvittighed!

Tirsdag var anden dag på kurset og jeg havde planlagt efter en fastedag... Jeg fik lidt skyer med vandmelon til morgenmad og en skive rugbrød med kalkunpålæg til morgenmad og holdt den så kørende med en gåtur og en cola light i frokost pausen. Da vi nærmede os tidspunktet for hjemturen og også tidspunktet for, at jeg gerne ville have noget aftensmad, fandt jeg på Sunsets hjemmeside en oversigt over deres menu og antallet af kalorier i de forskellige menuer... Det blev til en Tuna Salat uden dressing, så kalorieregnskabet kunne gå op! 

Hjemvendt fra kurset skal dommen så snart falde... Har det kostet noget på vægten? Og i så fald hvor meget?! Men i stedet for at hoppe direkte på badevægten med udsigten til, at den viser et negativt resultat efter en weekend uden fastedage, så afventer jeg lige lidt, før jeg tager en tur på vægten, for sådan her ser jeg det; 
Jeg er i fuld gang med at gøre noget for mig selv med mit fasteprojekt. Hvis ikke jeg var i gang med det her ville jeg have spist lige sådan på kurset- om ikke mere. Jeg ville have taget slik og kage i eftermiddagspausen og jeg havde nok også fået et par glas rødvin til maden, men fordi jeg gerne vil undgå at overspise og forsøger at prioritere mine kalorier, så blev det valgt fra til fordel for en ren samvittighed ved at spise en 3 retters på en almindelig mandag aften... 

Og så kan det godt være, at en 3 retters er mere, end hvad jeg ville have spist ellers på en mandag, men så må jeg kompensere for det med efterfølgende faste. Jeg vil i hvert tilfælde ikke hoppe på vægten og risikere, at jeg bliver demotiveret af en evt vægtøgning, så hellere vente med dommen til den er mindre hård! Og med en fastedag allerede dagen efter og en plan om at fortsætte fasten lidt endnu, så er jeg sikker på, at dommen nok skal blive vendt til noget godt! Det er bare spørgsmål om at fortsætte med fastedagene og principperne i 5:2 Kuren!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar