Jeg ved ikke, hvornår min kærlighed til italiensk mad startede. Jeg har ofte tænkt over det, men har aldrig fundet svaret... Jeg synes allerede, at jeg havde fundet kærligheden til det, da jeg besøgte Italien første gang i sommerferien mellem 1.g og 2.g, så jeg kan faktisk ikke spore mig tilbage til det præcise tidspunkt, hvor kærligheden opstod...
Jeg ved heller ikke præcis, hvad det er, der gør, at det lige er det, der er mit foretrukne! Dermed ikke sagt, at der ikke er andre køkkener, der tiltaler mig- det er der bestemt!!! Og jeg er heller ikke meget for at skulle vælge en favorit, men når alt kommer til alt, så er det bare det italienske køkken, jeg vender tilbage til gang på gang!
Måske det er fordi jeg så sjældent er blevet skuffet? Måske er det fordi det gang på gang overrasker mig? Måske det er fordi, der altid er ny inspiration at hente og nye måder at lave klassiske italienske retter på? Jeg ved det ikke, og det er ikke sikkert, at svaret nogensinde viser sig...
Jeg ved bare, at jeg altid forventer noget godt, når der er italiensk på menuen... Om det er spaghetti med kødboller, insalta mista, diverse anti-pasti eller en viletto pimiento eller penne matriciana, så er jeg slældent blevet skuffet!
Jeg elsker, at der der lige så mange versioner af spagetti bolognese, som der er folk der laver det - og selv hjemme hos mig, er der skældent to versioner, der er ens! Og de fleste af retterne kan varieres alt efter om det er fastedage eller ikke fastedage, de skal serveres på.
Til tider kan jeg synes, at mit forfald til italiensk må være tenderende til kedeligt for dem, der spiser hos mig ofte, men omvendt, så er der endnu ikke nogen, der har brokket sig til dato - jeg bilder mig ind, at det er fordi det jo smager godt...
Jeg har spist mit livs måltid i Rom i en lille sidegade, hvor vasketøjet hang mellem husene og det eneste, der manglede var en tjener med en mandolin, der sang Bella note... Og ja, selvfølgelig kan en stor del af den oplevelse tilskrives stemningen, men det var nu konsistensen af bøffelmozerellaen, kødets mørhed, smagen i saucen, dessertens sprødhed og vinens bidrag til den højere enheds følelse, der får mig til at drømme mig tilbage gang på gang...
Min inspiration til italiensk madlavning kommer mange steder fra. Jeg arbejdede en gang på en italiensk restaurant - der var meget travlt i sommeren, men stort set mennesketomt i efteråret... Jeg arbejdede 12 timer hver dag i en periode, og fik smagt de fleste af retterne fra køkkenet- efter et stykke tid fik jeg overtalt kokken til, at jeg måtte se til, når han biksede den ene pastaret sammen efter den anden og efterhånden blev det til, at når jeg sendte en bestilling i køkkenet, fik jeg bare at vide med et glimt i øjet, at jeg kunne lave det selv... Sådan lærte jeg at lave mine yndlingspastaretter og at bryde dem ned og trække lidt fra og lægge lidt til for at variere smagen!
Senere inspirationskilder har været kogebøger! Jeg er nok det man kalder en madnørd - det bevidner i hvert tilfælde mit sengebord, der meget sjældent ikke har en kogebog liggende... Jeg kan bare så godt lige at blive inspireret og det er virkelig god læsning... (Jeg gør det dog ikke på fastedage - jeg bliver simpelthen for sulten af det!!!)
På min hylde med kogebøger er der efterhånden temmelig trængt! Sølvskeen er en klassiker - den bog er fantastisk! Men også andre kogebøger af italiensk afstamning fra fundet vej! Bøgerne Moderne Mamma og Moderne Mamma i en fart, der går forud for fjernsynsprogramnet Moderne Mamma med italienske kvinder, der laver italiensk mad på den italienske måde - de er virkelig gode og indeholder alt fra appetizers til risotto! Jeg læser dem gerne igen og igen og finder hver gang inspirstion til ny mad, jeg har lyst til at lave... Og selvom jeg ikke kan huske, at jeg har slået op i en af kogebøgerne og fulgt opskriften slavisk, så har det mange gange været dem, der har været udgangspunktet for min mad- selvom jeg næsten ender et helt andet sted henne end det billede, der var i kogebogen...
Frokosten hjemme hos mig i da var også italiensk inspireret....
En salat med tomater, balsamico-glace, citronolivenolie, lufttørret skinke og frisk basilikum serveret med brødcroutonner med oreganosmag og bruscettapesto!
I aften skal jeg også have italiensk - denne gang bolognese... Jeg ved endnu ikke, hvordan retten ender med at se ud, men en ting er sikkert, jeg glæder mig...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar