mandag den 23. juni 2014

Tapas på hotel Melia i BERLIN og andre måltider i det tyske...

Jeg har været ude at pleje min udlængsel! Det blev til en veninde-hygge-shoppe-tur til Berlin!

Vi skulle bare slappe af og gøre lige, hvad vi havde lyst til, når vi havde lyst til det. Og det vi havde lyst til var ret ofte at spise god mad... Man ved bare, at man har fundet den rette rejse-partner, når end veninde er med på at starte opholdet i Berlin med noget så klassisk som en "currywürst ohne darm"

Dernæst blev det til en delepizza og to dejlige store øl på en fortorvscafé i let regnvejr.

Det var hyggeligt at sidde i tørvejr og kigge ud på folk og regnen og bare hygge og nyde at have ferie og fri.

Om morgenen havde vi den luksus, at der i vores lejlighed var et lille køkken, så her kunne vi selv kreere morgenmad. Med lidt hjælp fra den lokale bager, der var leveringsdygtig i lækkert brød og måske et lille "Pan Au Chocolat"... 

Den første hele dag i Berlin var Kristi Himmelfartsdag. Derfor var butikkerne lukkede. Vi brugte derfor dagen på at gå rundt til nogle af de store seværdigheder i Berlin. En kollega havde anbefalet, at vi skulle spise tapas på restauranten tilknyttet hotel Melia. Det gjorde vi, da det lå lige i nærheden af Rigsdagen. 

Hold nu op, hvor var det lækkert. Der var alle slags tapas. Pinxtos, varme, kolde... Alt. Og så var det virkelig lækkert lavet og til meget rimelige priser.

Vi fik oliventallerken

En stor spansk øl

Trøffelkroketter:

Dadler i svøb;

Små vinbagte chorizoer og en salat:

Pinxtos med oksefilet og foie gras og en med svinekødsrilette og estragonsenep:

Kartofler med aioli:

Der var masser af mad til 2 personer:

Efter selve tapas var der dessert til min veninde:

Det var virkelig lækkert og i alt for hele måltidet kom vi af med ca. 50€

Om aftnen var vi nede hos vores lokale kiosk, der havde sat en række borde op udenfor og derved agerede fortorvscafé. Der blev smagt på lokale øl og hygget og vendt dagens begivenheder.

I løbet af turen lykkedes det os at spise lækker morgenmad i lejligheden med udsigt til Berlin i solskin og tv-tårnet og cathedralen.

På en af vores shoppeture var Karl Lagerfeldt butikken leveringsdygtig i Champagne i anledning af mit nye ur...

Vi spise også frokost i en sidegade til vores shoppeture.


Ferien blev sluttet af med sushi:

Og aller sidst en øl i kiosken under den lejlighed, vi havde lejet...

Skøn ferie- både med hygge og mad!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar