onsdag den 25. september 2013

Familiefester og faste...

Tidligere har familiefester og fester generelt været noget, der har kunne få mig til at udsætte ethvert forsøg på opstart af tiltag, der skulle forbedre min livsstil...

Sådan er det ikke længere! Måske det er fordi jeg er kommet så godt i gang med min nye livsstil! I hvert tilfælde var det med stor glæde, at jeg kunne tage til familiefest i lørdags.

Festen var i Aalborg hos min faster, som betyder rigtig meget for mig, og jeg havde virkelig glædet mig til at fejre hende og til at hygge med hende og alle de andre gæster!

Og så var der det med maden! Sådan en familiefest med suppe, steg og is kan godt ligge lidt tungt i maven, men det var der heldigvis ikke noget af her! Til gengæld var der små lækre retter fuld af velsmag og lækre sager!

Forretterne var i kategorien fisk med alt fra tunmousse til laksetærter og rejesalat- de var så lækkert! Selv for en ellers ikke så fiskespisende person som mig...
 
Derefter var hovedretten i kategorien kød!




Jeg har taget virkelig mange billeder af buffeten- det var overvældende lækkert!

Fyldt fasan: 
 



Lækre salater:

Tartar:

Vinagretmarineret and med hindbær:


Lige et måltid efter mig hjerte...

Normalt er jeg ikke desserttypen- jeg vil hellere have 2 forretter... Men til festen her var desserten lige passende - lækkert brød med emmenthaler og blommekompot...

...og en chokoladekage med appelsincreme (som min søster dømte til at være himmelsk og smage lidt af mælkesnitte)



Selvom det bedste ved festen bestemt var selskabet - så må jeg sige, at maden gjorde mig glad! Jeg var nu glad for at jeg havde fastet om fredagen - og søndag valgte jeg også at gøre til en fastedag for at veje op for lørdagens kalorieindtag i form af skøn mad og vin!

Jeg synes, det er så fantastisk med den her diæt- at jeg ikke skal tænke på, hvad jeg spiser på de dage, hvor jeg ikke faster - og så bare kan tage en ekstra fastedag en uge, hvis jeg føler, der er behov for det! Og når man nu bliver inviteret til sådan nogle fester med sådan noget skøn mad, så ville det da være ærgerligt ikke at kunne gå ombord i buffeten og nyde det med god samvittighed...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar