Vi er ret gode til at tage det sure med det søde, hvilket resulterer i en del kaffepauser med dertilhørende... Det med at kigge i køleskabet er en glimrende overspringshandling, og der bliver nok indtaget lidt flere kalorier end sædvanligvis- kombineret med at specialeskrivning er yderst stilsiddende arbejde!
I går sad vi sammen hele dagen og i løbet af sådan en dag følte jeg mig på intet tidspunkt sulten... Jeg havde spist morgenmad hjemmefra, op ad formiddagen skulle vi lige have formiddagskaffe og en bolle, derefter var det frokosttid! Vi fik også lige klemt en eftermiddagspause ind og derefter var det tid til at lave aftensmad... Under forberedelserne til maden kunne jeg også lige snakke et par gulerødder og ved aftensbordet blev det til hele to portioner og så lige med tilhørende hvidløgsflutes... Jeg tør slet ikke tælle det samlede kalorieindtag - det kræver vist den helt store lommeregner!
I dag var en lidt anden skrivedag! Jeg havde nemlig fastedag... Min skrivebuddy er heldigvis verdens mest hensynstagende menneske, så da jeg kom havde hun sat kopper og tevand frem. Så gik det ellers derudaf med skriveriet. Jeg måtte minde min veninde om, at det var frokosttid, så hun fik noget at spise. Det er utroligt alt det, man kan få fra hånden, når man ikke hele tiden skal tænke over, hvad man kan putte i munden...
"Er det ikke træls, hvis jeg sidder og spiser foran dig?" - det var virkelig sødt af hende at spørge, men nej, det er ikke træls!
Jeg er mere bekymret for, om det er træls at sidde og spise foran en, der bare arbejder videre... For det er det jeg mindst ønsker; at min diæt skal komme til at påvirke mine omgivelser unødigt! Eller at jeg skal komme til at virke som sådan en, der udstiller mine spisevaner overfor alle og sidder og prædiker, mens andre spiser. Jeg har ikke lyst til at være en, der skal tages særlige hensyn til... Det her er mit projekt, jeg vil gerne fortælle og være åben om det, men det skal helst ikke blive en belastning for andre.
Det er bare svært kun at have fastedage på dage, hvor man er total isoleret. Derfor kan det let komme til at virke som om man demonstrere sin faste, og det er bestemt ikke tilfældet...
Heldigvis er der mange mennesker, såsom min skrive-buddy, der bare spørger interesseret til fasten og "reglerne" i forhold hertil. Jeg har aftalt med min skrive-buddy, at jeg blot varsler mine fastedage, så stiller hun ikke an med en hel masse og spørger ikke, om jeg skal have noget at spise... Og så godt, som det er gået i dag, så er det bestemt ikke den sidste fastedag på en skrivedag, jeg har haft i den her periode!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar