lørdag den 19. oktober 2013

Fastemenu nr. 14

Steak på bund af stuvede svampe med asparges i svøb...


Jeg har en svaghed for svampe! Jeg tror det er sådan noget, der skiller vandene lidt; enten elsker man dem, eller også gør man virkelig ikke! Jeg elsker dem!!!

Det er lidt ærgerligt at de sjældent er pæne at se på, så snart de er tilberedt og indgår i retter sammen med fløde, for der synes jeg virkelig, at de kommer til sin ret, men indrømmet... Det ser bare gråt og brunt ensartet ud! Heldigvis opvejes det af smagen!

Og lige nu er der virkelig mange lækre svampe at finde i butikkerne... Det skal nydes til fulde!

Denne fasteopskrift lavede jeg på en fredag, hvor jeg havde lyst til en ret, men lidt ekstra! Jeg havde lyst til bøf og sauce og forkælelse!

Ingredienser:
Steak (130 g, 150 kcal)
Blandede svampe skåret i kvarte (300 g, 60 kcal)
Maizena madlavningsfløde, 7% (100 ml, 85 kcal)
Bouillonterning (25 kcal)

Serveret med grønne bønner (200 g, 50 kcal)

4 grønne asparges (100 g, 27 kcal)
3 skiver røget filet (30 g, 33 kcal)

How to:
Først klargøres aspargesne. De skylles og skrælles let. Den røgede filet skæres med 2 snit, så det kommer til at ligne et "S"

Den røgede filet svøbes om aspargesne, og lægges i et ildfast fad.

Fadet sættes i ovnen i ca. 30 min ved 150 g og bages indtil den røgede filet er sprød i kanten.

Mens aspargesne bager laves de stuvede svampe...

Svampene renses og skæres i kvarter. Steges ved svag varme indtil de afgiver væske, hvorefter der skrues op for blusset. 

Når svampede er ristede gøres plads det steaken på panden. Når steaken er stegt, tages den af panden og hviler.

Evt kødsaft på panden blandet med svampene og der tilsættes en dl fløde... Hvis der mangler lidt væde for en cremet konsistens kan tilføjes lidt vand til panden. Jeg tilføjede en bouillonterning, men den kunne sagtens have været undværet. Det gør jeg næste gang og nøjes med at krydre med salt og peber.

Når svampemassen har en cremet konsistens lægges den op på en tallerken og kødet serveres ovenpå. Serveres med grønne bønner og asparges i svøb!

Det smagte himmelsk! Det eneste, der kunne have gjort måltider bedre er et godt glas rødvin, men det måtte jeg have til gode til en dag, hvor der ikke er faste på programmet...

Kalorier i alt for måltidet, 430 kcal.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar