fredag den 11. oktober 2013

Mad med Morten...

Yeeeeesss!!! Jeg har fundet en, der har ligeså stort madhjerte som jeg har... Det er egentligt ikke nogen nyhed, da det var Morten, der i første omgang introducerede mig til ord som bøf Wellingthon...

Jeg vidste godt, at Morten ligesom jeg sætter pris på god mad, men nu er det kommet dertil, hvor vi har lavet en klub. Endnu en madklub eller hvad man nu kalder det... Det er i hvert tilfælde en stående aftale om, at vi som udgangspunkt skal ud at spise en gang hver måned. Formålet er at få prøvet noget nyt, at udvidde vores kulinariske horisont og så selvfølgelig at få noget godt at spise i godt selskab.

Det er nu, vi skal efterleve vores ønske om at få spist på nogle af alle de gode restauranter, der er i Aarhus, men som hidtil blot har tænkt "Der vil jeg godt prøve at spise en gang", men aldrig har fået besøgt. Og jeg glæder mig...

Første møde har givet anledning til mangen en time i overspringshandlingernes tegn. Det at skulle vælge stedet for det første klubmøde var jo en oplagt anledning til at bruge tid på nettet til at finde menuer på restauranterne i Aarhus. Listen over steder, jeg gerne vil besøge er lang: Mefisto, L'estragon, Latin, Restaurant Komfur og Le Coq alle i latinerkvarteret, men også Restaurant Miró, Le Basilic og Restaurant Det Glade Vanvid vakte bestemt min interesse... og så var der lige den detalje med, at der i denne uge er Gastro Week 2013 i Aarhus.

Konklusionen på min søgning blev, at dette bliver en klub med en lang levetid, når der er så mange spisesteder, der bestemt er et besøg værd...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar