Jeg synes hele mit liv handler om mad...

I bogen af Michael Mosley og Mimmi Spencer står der, at man kan glemme mad og bruge sin tankevirksomhed på noget andet ... Ja jeg kan ikke! Jeg har konstant planer sammen med venner og familie - og det er for det meste planer, der handler om mad! Det gælder både på fastedage og ikke faste-dage!

Madklub, madlavningskursus, Mad med Morten, suppesøndag og så er der alle de andre aftaler, der ikke har nogen titel... Fælles for dem alle er, at jeg i godt selskab...

Men jeg kan også godt få nok nogle gange! Det tror jeg, at alle kan! Og lige godt hvor meget jeg elsker at lave mad, så kan der bestemt også være dage, hvor jeg bare godt gad komme hjem til et bord, der er dækket, hvor maden stod på bordet... Det er de dage, hvor jeg ender med at spise rugbrødsmadder! Der er også de dage, hvor jeg kommer hjem og ved, at jeg har nogle rester stående i køleskabet, som jeg lige kan spise med højre hånd, mens jeg sidder og laver noget andet med venstre...

Nogle uger synes jeg, at jeg kan kigge i kalenderen, og det eneste, der er på programmet er mad-aftaler og hvis jeg skulle skrive en dagbog ville det komme til at ligne en kogebog og overskrifterne ville være "kære dagbog... I dag har jeg lavet mad - og spist den! Det var dejligt..."

Heldigvis er der flest af de dage, hvor jeg kommer hjem og nyder at lave noget dejlig aftensmad - enten til mig selv eller til mig selv og mine gæster...

Også på dage, hvor jeg ellers ikke troede, at jeg oooooorkede at gå i køkkenet, så kan madlavningen være en god måde at koble af på efter en travl dag. Og det resulterer nogle gange i noget vældigt kreativt og andre gange i noget virkelig simpelt, såsom min yndlings-nem-at-lave-mad; pastarettet.

Denne uge er ingen undtagelse fra madlavningsaftalerne! Jeg er så heldig at være blevet inviteret til foredrag med Thomas Rode og det falder sammen med en uge, hvor jeg i forvejen skal ud at spise med kniv og gaffel to gange og har madlavningskursus på programmet! Så i denne uge har jeg fået 3 retters menu hele 3 gange. Og når man nu som mig er sådan en, der lever for at spise, så er det ikke så ringe endda...