onsdag den 15. januar 2014

Home sweet Home....

Efter at have været en uge på hotel og have spist store bøffer ude, så var det nu meget rart at komme hjem igen... Det lyder cliché, men der er nu bare noget om det med "Ude godt, men hjemme bedst..."!
 
Jeg fik besøg af en kammerat allerede samme aften, som jeg ramte Aarhus igen! Og havde egentligt mest lyst til at lave den nemme løsning og bare hente noget sushi... Den var han ikke med på! Han blev sendt i Føtex for at handle ind med en indkøbsliste, mens jeg lige pakkede lidt ud!

Menuen var ikke noget stort og forkromet, men mere et resultat af, at det skulle være let og simpelt...
 
Først lavede jeg en klassisk tomatsalat med løg, tomater lidt olie, salt og peber.

Og en bønnesalat, der i mange år har været en favorit i min familie; grønne bønner, feta og peanuts.

Måltidet i sin enkelthed bestod af kylling, der var sprækket op og fyldt med hytteost og frisk timian og pakket ind i bacon, hvorefter det var blevet sat i ovnen til kyllingen var mør... Dertil frisk fuldkornspasta pasta med hjemmelavet pesto, tomatsalat og bønnesalat... 

Det smagte virkelig dejligt og det var rart at få noget mad, der var lidt lettere end store bøffer...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar