onsdag den 15. januar 2014

Sejrsmiddag!!!

Onsdag d. 15. Januar blev dagen, hvor jeg forsvarede min kandidatafhandling! Resultatet var yderst tilfredsstillende, så der blev uddelt High-fives og danset sejrsdans! Jeg var så heldig, at jeg fik besøg af hele min familie (næsten!!!) udenfor lokalet, da jeg kom ud fra forsvaret! Det var bare skønt med en modtagelse fyldt af smil og kram og kys og blomster og champagne!

Efter indtag af chanpagne gik vi allesammen ud for at spise frokost. Det blev til Slap Af i Studsgade, mest fordi det ligger tæt på, hvor jeg bor... Min kære farmors ben er desværre ikke længere til at løbe en marathon, selvom hun sikkert ville gøre det, hvis hun kunne!!!

Jeg fik en luksus-burger som var ret lækker... 
Men det er lidt sjovt at indse, at mine ændrede spisevaner har gjort, at jeg nu er kommet dertil, hvor brødet i burgere. Ikke er noget, jeg sætter pris på og hvor jeg hellere ville have nøjedes med 5 store pommes frites, hvis de så var lavet med omhu- i stedet for 500 g, som i forvejen er alt for meget i forhold til, hvad jeg kan spise...

Om aftnen fik jeg besøg af nogle venner til middag... Jeg havde madnørdet den lidt og været i kunst og køkkentøj for at proviantere som belønning til mig selv for veloverstået forsvar... Det blev til et sæt med mousseringe... 

Jeg havde det en opskrift på laksetatar på nettet, som jeg gerne ville give mig i kast med... Det er utrolig let at lave, men det ligner en million... Her er opskriften til 3 personer

Først 1 finthakket avocado... 

Avocadoen vendes med finthakket purløg efter smag... Og lægges med en ske ned i mousseringene og presses godt sammen, så der ikke er huller...


Dernæst 200 g laks. Jeg havde købt mit hos fiskehandleren. Uden ben og skind... Laksen hakkes i helt fine stykker. Jeg tog et lille løg og hakkede helt fint og tilsatte ca. 2/3 i laksetataren. Smages til med flagesalt, friskkværnet peber og saften fra en halv lime...

Dernæst lægges laksetataren ovenpå avocadoen i mousseringene og det presses godt sammen. Jeg lod det lige stå, før jeg tog mousseringene af umiddelbart inden serveringen...

Den resterende del af de finthakkede løg ristede jeg på panden i en gang rapsolie.

Som pynt på de færdige forretter dryssede jeg med de ristede løg og lidt af skallen fra limefrugten, som jeg havde revet af med et julienne-jern...


Tataren blev severet med et stykke groft brød.


Jeg havde lavet en dressing af soya, saften fra en halv lime og en tsk brun farin... Gæsterne kunne selv vælge, hvor meget de ønskede at tilsætte heraf...


Efter laksen fik vi en platte med ost og pølse..

Det er en af mine favoritretter for tiden, hvis nogen skulle være i tvivl! Det appelerer til mit madhjerte, at man kan sammensætte platten som man lyster. og der kan let tages hensyn til gæsternes forskellige præferencer såsom med/uden gorgonzola eller med/uden svinekød...

Denne gang havde jeg bagt butterdejstrekanter som var drysset med havsalt og fyldt med rucula, en cremet valnøddeost og friske blommetomater. Derudover fik vi gorgonzola, gouda, port salut, en oksespegepølse, carpacciosalat, kvædekompot, pesto, artiskokcreme og lidt friske blåbær...

Og for at fuldende menuen- et rigtig godt glas rødvin...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar