De første 4 måneder af mit forløb med 5:2 var jeg enormt stringent. Jeg havde minimum to fastedage om ugen, jeg talte kalorier, og jeg brugte virkelig meget energi på at overholde min faste! Ikke fordi faste fylder meget, eller fordi fastedagene var særligt hårde, men nok bare fordi jeg mente, at det var det, der skulle til....
I december havde jeg den sidste uge op til jul min sidste eksamen på mit studie, 4 vigtige møder på job og mit afsluttende forløb vedrørende specialeskrivning. Det betød, at jeg ikke kunne overskue noget som helst med at fokusere på faste. Det var ikke fordi jeg gav op. Jeg kunne bare ikke lige overskue at skulle tage stilling til, om en dag skulle være en faste-dag eller en spise-dag. Der var så mange andre ting jeg skulle tage stilling til ud over at skulle kategorisere mine dage. Det resulterede i, at næsten alle dage blev til delvise faste-dage. Jeg spiste ikke morgenmad og de fleste dage heller ikke frokost, mens aftaler om aftnen gjorde, at jeg ikke nødvendigvis var begrænset til indtag på 500 kcal- den stod på god mad og rødvin. Og det var dejligt afslappende for hovedet ovenpå hårde og produktive dage. Jeg nød ikke at tælle kalorier.
Mellem jul og nytår var der heller ikke noget, der hed at tælle kalorier. Jeg fik plads til en enkelt fastedag. Det var rart nok til at give kroppen ro og pause efter mange dage med alt for meget indtag af mad. Men igen var det ikke sådan helhjertet. Jo jo, det var en fastedag og jeg spiste da også kun en let aftensmad, men for at være helt ærlig, så talte jeg ikke mine kalorier! Og det gjorde nok, at jeg ikke rigtigt følte, at det var seriøst... Men hvad! Jeg lever jo virkelig efter, at det ikke handler om, hvad man spiser mellem jul og nytår!
Efter nytår sagde vægten mig, at jeg virkelig skulle tage mig sammen! Julen og nytåret havde tilsammen kostet over 2 kg... Og jeg tog mig da også sammen! Bestemte mig dagligt for fastedage, sprang morgenmaden og frokosten over, men endte altid med planer om aftnen, der medførte, at det ikke sådan rigtig blev til faste-dage. Og om aftnen blev det igen mere til, at jeg fik et glas rødvin eller noget andre lækkert frem for at tælle kalorier. Til min store overraskelse så virkede det. Efter en vægt, der den 1. Januar sagde 74,4 kg, kunne jeg allerede d. 7. Januar se et tal, der hed 69,7 kg... Jeg bilder mig ind, at min krop nok har haft brug for den pause for lige at tage en tørn mere...
Problemet er, at nu har jeg lidt svært ved at finde motivationen til at tælle kalorierne igen! Det er delvis som følge af, at jeg efter 4 måneder (snart 5) på 5:2 diæten efterhånden har fået en ret god fornemmelse af, hvor meget 100 g af forskellige madvarer er og samtidig en fornemmelse af, hvad det er for nogle madvarer, jeg skal gå udenom... (En anden faktor er, at jeg ikke har fået taget mig sammen til at købe nye batterier til min køkkenvægt! Men det er en helt anden historie) samtidig tror jeg bare, at jeg har fundet en balance, der virker for mig... Min krop får stadig længere pause med let faste, hvor den får fred og ro fra indtag af mad. Og derudover spiser jeg stadig sundt de fleste dage. Men jeg er begyndt at spise flere kulhydrater. Grov pasta med pesto til kylling, brød til en anretning med ost og pølse og revet kartoffel eller små kartofler i ovnen, hvis jeg er ude at spise... Jeg synes virkelig, det er svært at komme tilbage til der, hvor jeg fokuserer fuldstændig på ingredienserne i min madlavning!
Det er ikke fordi, jeg ikke vil, men jeg tror mentalt, at jeg har besluttet mig for, at det er ikke nødvendigt... Jeg har næsten nået mit mål med faste i forhold til vægttab! Jeg har fået et andet forhold til mad, hvor mit indtag ikke er afhængigt af, om klokken siger 7, 12, 18 eller 21.30.... Jeg har fundet ud af, hvordan jeg kan balancere mit indtag således, at jeg føler mig sundere og har det godt! Spørgsmålet er, om det så ikke er tilstrækkeligt?!!! Jeg kan ikke rigtigt afgøre det med mig selv! Jeg kan sagtens argumentere for begge sider af den sag!
I går havde jeg så en rigtig fastedag! Sådan helt rigtig! En dag, hvor jeg faktisk følte i løbet af dagen, at udeblivende indtag af mad var et aktivt valg og ikke bare et resultat af, at jeg har vænnet mig til ikke at spise eller et resultat af travlhed... Men så var der lige det, at jeg først kom hjem fra job kl 21.30... Det er ikke lige tidspunktet, hvor jeg går i gang med store udskejelser i mit køkken. (Og der var stadig ikke batterier i min køkkenvægt) derfor blev det til ca. En halv liter karolines karrysuppe og 150 g færdigstegt kylling (115 kcal pr. 100 g)... Samlet indtag under 500 kcal, men igen føler jeg lidt, at jeg "snyder" og, at fastedagen ikke rigtigt tæller, fordi jeg ikke har fuldstændigt styr på mit kalorieindtag!
Til gengæld føltes det i kroppen fuldstændigt som på mine første fastedage i forløbet! Ikke i forhold til at være sulten - den del har jeg vænnet mig til - men i forhold til udsving i energiniveau. Jeg havde virkelig meget energi, da jeg ramte aftnen. Trods gåtur med omvej på vej hjem fra job! Og da jeg skulle i seng var jeg "tilbage til start": Uro i kroppen og kunne ikke rigtig falde i søvn... Hmmmm!
Jeg har endnu ikke besluttet mig for, hvad jeg gør i forhold til at fortsætte diæten 100 procent stringent! Jeg håber, jeg kan finde motivationen, for det er jo så dejligt nemt, når det bare kører snorlige og efter faste regler! Uanset hvad er jeg glad for, at jeg valgte 5:2 diæten og for det vægttab den har givet mig og de ting, jeg har lært om mig selv, min krop og mad!!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar