onsdag den 2. april 2014

Mad med Morten igen igen....

Jeg har endnu en gang været ude at spise med min kammerat Morten. Og endnu en gang gik turen på Det Glade Vanvid. Første gang jeg har på stedet var jeg helt oppe at ringe over det. Jeg kunne knap komme ud af døren dernede fra, fordi mine arme var så højt over hovedet. Anden gang lignede menuen den første gang. Det var lækkert, men jeg manglede at blive overrasket. Denne gang var menuen en ny, men jeg var ikke noget der ligner så imponeret, som jeg var første gang...
 
Men det var nu stadig meget godt!
 
Ved ankomsten fik vi serveret en "gave fra køkkenet", som de kalder det på restauranten... Det var en torskerognsmousse. Dertil en dild-creme og andre lækkerier. Jeg var glad for det andre gode sager, da jeg IKKE er til dild.

Derefter fik vi en torskeSouffle med laksestykker på en bund af karry-reduktion og en mousse monteret med bearnaise. Derpå en æggemad. Det var ret godt. Og hvidvinen dertil var super lækker. Konceptet er, at der er 3 hvidvine at vølge mellem. Endnu en gang havde restauranten udvalgt vine. En mil, en frugtig og en fed. I sådan en situation går jeg altid efter den hvide. Jeg kan bare virkelig godt lige, når der er kraft bag smagen... Selvom en dejlig blomsteragtig-hvidvin kan gøre det godt, så har jeg nu en forkærlighed over hvidvine, der er lidt tungere i det - især, når de skal drikkes til mad...

Hovedretten var et stykke svinekød, der blev serveret med en sauce med perlebyg, dertil en rødbede og ramsløg.
Det var lækkert, men ikke noget særlig imponerende.

Aftnens sidste ret var en gulerodskage med gulerods-is. Dertil toppe af en skum med lakridssmag, der var lækker og luftig. Skummen virkede ligesom indholdet i en flødebolle. Det smagte skønt. Retten var serveret med en karamelsauce og en lille karamelmousse. Prikken over iet var en hjemmelavet vingummi.

Det var dejligt at komme ud og få testet smagsløgene og konceptet med bare at sætte sig til bords er nu altså meget godt...

Jeg glæder mig til at jeg skal ud at spise med Morten igen - selvom jeg tror jeg vil foreslå, at vi skal finde os et nyt sted. Det er bare så ærgerligt, hvis vi bliver ved med at sammenligne med vores første besøg på restauranten...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar