søndag den 4. maj 2014

From Italy with love....

Med fare for at gentage mig selv, så vil jeg gerne hylde det italienske køkken! Gang på gang tager det mig med storm med sin enkelthed og lækre smagsnuancer... 

Jeg drømmer mig gerne væk til varmere himmelstrøg, romantiske middage i aftenbrise, solmodne tomater og smagsindtryk, der fylder sindet med glæde og ro.... Lækker italiensk mad er let at lave og jeg kan lide den måde, at man kan tage få ingredienser og trylle det om til et skønt måltid. Selvfølgelig er reglen om, at man altid gerne må få italiensk vin til maden også med til at gøre det italienske køkkens appel større...

I sidste weekend blev jeg inviteret på middag hjemme hos en dejlig mand. Vi er begge mad-mennesker, hvilket bestemt er en fornøjelse... Og selvom vores forkærlighed for lækker mad og vores fælles vilje til at bruge mange timer i køkkenet er udtalt, så blev kan vi heldigvis også blive enige om, at det ikke altid behøver være et helaftensprojekt for at være et lækkert måltid... Vi hyggede os i køkkenet med vin til kokken og fik sammen kreeret et måltid, der bestod af bruschetta efterfulgt af lasagne med lækker salat...

Bruschetta er generelt en af mine yndlings forretter. Denne omgang var yderst simpel med brød, hvidløg, tomat, ost, olie og basilikum...

Som tilbehør fik vi en artiskoktapanade og oliven - og selvfølgelig et glas vin...

Hovedretten var bestemt heller ikke at kimse ad. Lasagne er fantastisk i sin enkelthed og jeg frydes over, at der er lige så mange variationer af retten, som der er folk der laver det- jeg har endnu ikke fået 2 versioner, der er helt ens...

Som tilbehør som sagt en salat... Farvespillet alene var tilstrækkeligt til at sende tankerne mod sommeraftner og madoplevelser i det italienske... En klassisk Caprese med røde og gule tomater, frisk basilikum, mozerella og friskkværnet peber...

Alt i alt var måltidet yderst delikat...

Men der findes jo heller ikke noget bedre krydderi til god mad, end godt selskab...

Seneste skud på stammen af mine italienske madoplevelser var en omgang "tøm køleskabet"... Igen med fare for at gentage mig selv, så har jeg intet imod rester! Til gengæld har jeg noget imod madspild, så når resterne i mit køleskab kan trylles om til måltider med italiensk islæt, så frydes jeg...

Denne ret bestod af tortelinni med røget filet, soltørrede tomater, lidt pesto og ruculasalat overhældt med lidt friskrevet parmesan.

Selvom det i denne omgang var dinner for one, så havde jeg ingen klager... Det giver mig en følelse af selvforkælelse at lave lækker mad til mig selv og fokusere på at lave tingene rigtigt, smage maden godt til og efterfølgende servere i hyggelige omgivelser...

Den største udfordring i forhold til mit jævnligt indtag af italiensk mad er, at min rejselyst forøges... Jeg vil til Rom. Jeg vil til Sienna. Jeg vil til Firenze. Jeg vil sidde i gyder, med vasketøj hængende over mig og nyde verden, smage på livet og frydes over de madoplevelser, det italienske køkken kan bringe...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar