lørdag den 24. maj 2014

Konfirmationsmad....

.... Har måske ry for ikke at være kulinariske oplevelser. Måske det skyldes, at det ofte er et barn på 14, der vælger menuen..? Jeg ved det ikke! Men en ting ved jeg; den fordom har jeg fået afkræftet  2 gange i løbet af den sidste måned! 

Først var det til konfirmation hos den yngste fætter i min mors familie... Og her må jeg give applaus til utrolig lækker vin og ikke mindst til et dessertkagebord, der fik mine tænder til at løbe i vand...

Dessertbordet indeholdt denne utrolig lækre cheesecake med oreos og friske bær...

Derudover havde min tante lavet en klassisk jordbærkage...

Konfirmationen var en lørdag og det var noget så hyggeligt! Jeg tog fra Festen glad, mæt og måske lidt beruset...

Den anden konfirmation jeg var til var en direkte gourmetoplevelse... Konfirmationen var for den yngste fætter på min fars side og dermed den sidste konfirmation, jeg skal til i mange år... Den blev holdt på restaurant Fusion i Aalborg. Restauranten er et fusionskøkken med asiatiske specialiteter fortolket til danske smagsløg... Solen skinnende og stemningen var sommerlig... Det samme var menuen!

Først fik vi en appetitvækker i form af hjertemuslinger... Jeg har hele mit liv været lidt bange for muslinger! Den frygt er vist efterhånden gjort til skamme! Hjertemuslingerne var tilberedt med vesterhavet som tema...

Sandet var ristede rejechips, dertil salturt, og skum for vesterhavets brusen... 
Smukt og meget delikat! Og JA jeg slukkede min tallerken....

Dernæst var der mere asiatisk i form af sushi...




Det var så utrolig lækkert! Og for nogle af gæsterne en ny og spændende oplevelse... Foreksempel fik min farmor temmelig kraftige tårer i øjnene, da hun satte sine spisepinde i en hel klump wasabi...

Som hovedret var der atiatisk buffet...
Tigerrejer (jeg har aldrig!!! set større tigerrejer) fritteret både thai-style og Vietnam-style serveret med chili-Mayo! Åhhhh, så lækkert det var... 

Kødet var ligeledes en sand oplevelse... Så lækkert og med en skum af noget, der smagte lidt af ingefær og grønkål... Utrolig mørt og lækkert...

Efter hovedretten fik vi en ganefrisker bestående af agurke-lime-sorbet...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar