tirsdag den 4. november 2014

30 års fødselsdagsfejring og Skanderborgfestival

Jeg er fyldt 30 år i år. Jeps 30! Nyt årti, 30erne er de nye 20ere og alt det jazz...
 
Jeg vågnede til lækkert morgenbord, med blomster, flag og morgenmad.  Hjemmelavet müsli, blødkogt æg, ryntede tallerkner og bare ren forkælelse.
 
Jeg er så heldig, at min fødselsdag falder lige op til Skanderborg Festival og at det faktisk var den dag, jeg skulle afsted. Så efter indtagelse af forkælelse og luksus på hjemmefronten iførte vi os gummistøvlerne og drog afsted for at drikke dåseøl og sove i telt.
 
Mod forventning blev fødselsdagen ikke helt som jeg havde troet. Jeg havde regnet med, at skulle bruge min 30 års fødselsdag på at spise parisertoast, arizonaburger eller andet, men nej. Jeg blev inviteret med på en restaurant, hvor indtagelsen var med kniv og gaffel, restaurant Cofoco.
 
Vi valgte at spise et tapasbræt for 2 og sidde under bøgen (før den kom til at lugte af tis og det, der er værre) og spise lækker, vellavet mad og drikke vin.

Superhyggelig fejring af mine 30 somre...

Resten af Skanderborg festival var heller ikke udelukkende i dåseøllens tegn, selvom der selvfølgelig også var dåseøl.

En klassiker for mig i løbet af festivallen er løvebrød - det er et kæmpe pitabrød, der er skåret i halve, Derefter fyldes det med krydret kødsauce, chilidressing, frisk salat og cremefraiche dressing.

En anden klassiker er boller i karry. Men kun hvor man kan få dem, der smager af noget. En portion boller i karry uden nok karry er bare lige som at stikke tungen ud af vinduet.

Derudover skal man bestemt ikke gå glip af tarteletter. Og Arizona burger. Og spaghetti kødsauce.

I mange år har det været en tradition for dem, jeg bor i lejr med, at vi spiser spaghetti og kødsauce fra det italienske spisehus om søndagen. I år var det til min store skuffelse ikke en mulighed. De havde lukket den til fordel for nyt og bedre...

I år havde Claus Holm og Kristian Bitz lavet en stand. (Det havde de vist også sidste år, men der nåede jeg aldrig forbi...) I år var jeg der et par gange. Klassiske retter såsom frikadeller og kartoffelsalat. Og så var der søndag morgen. Det eneste, jeg havde lyst til i hele verden var brunch. God brunch. vellavet brunch og gode råvarer. Derfor var det en sand fornøjelse at komme ned til Bitz & Holm. Vi var så heldige at få de sidste portioner de overhovedet havde. Og dejligt smagte det.

Generelt synes jeg virkelig, at fordomme om, at festivaller er lig dårlig mad, er gjort til skamme. Min festival var i hvert tilfælde ikke fyldt med dårlig mad - tvært imod...

 

1 kommentar:

  1. Hi Dear,

    I Like Your Blog Very Much. I see Daily Your Blog, is A Very Useful For me.

    You can also Find skærebræt træ Sammensæt dit eget lækre skærebræt i træ mellem mere end 20.000 kombinationer. Dansk design og 100% produceret i Danmark.

    Visit Now:- https://obbo.dk/skaerebraet-i-trae/-

    SvarSlet